Så er 2 %-besparelserne tilsyneladende nok en gang afskaffet i Københavns Kommune! Det har de været nogle gange i den tid jeg kan huske – omend effekten i organisationen i reglen har været til at overse… Der har været tale om at man satte et nyt navn på et – stort set – forudsigeligt sparekrav…
Således formentlig også nu – men ordene er pæne: Prioriteringsrum, nye og innovative løsninger, optimering af sags- og arbejdsgange m.fl.
Andre ord klinger måske mere tvetydigt: konkurrenceudsætte, reduktion af sygefravær, besparelsespotentiale, effektiviseringspotentiale, budgettilpasning til aktivitet.
Så mon ikke SF og Enhedslisten har ret når de om den nye budgetmodel udtaler: “…De årlige “omprioriteringer” betyder et stærkt pres på de ansatte og institutioner i kommunen. Samtidig betyder årlige “omprioriteringer”, at det politiske udvalgsarbejde i al for høj grad koncentrerer sig om at finde forslag til besparelser, hvorved politiske visioner og forslag til reel omprioritering inden for det enkelte fagområde forsvinder…”
Man kan læse mere om den nye model på kommunens hjemmeside – f.eks her eller (de nævnte partiers forbehold) her.
Man skriver i øvrigt også at 6-by nøgletal og budgetanalyser har vist, at Københavns Kommunes udgifter på en række områder ligger over gennemsnittet.
Kan det konkluderes at udgifter over gennemsnittet er effektiviseringspotentiale og udgifter under er det optimale – ganske uanset om forudsætningerne og de politiske prioriteringer ellers er de samme…
Hvem siger at vi regeres af regnedrenge?
Strøtanker 
Når jeg køber økologisk bladselleri, er de stærkt grønne, med et par ormehuller, de dufter kraftigt og udstråler liv og energi. De er tynde og ikke så sprøde, men seje og trevlede – og smager pragtfuldt.
Når jeg køber de ikke-økologiske, er de kæmpestore, blege og ligesom oppustede. De har en ensartet overflade og er så sprøde at man kan brække dem. Men de smager af ingenting.
Jeg kommer til at tænke på disse oppustede smagløse bladselleri, når jeg hører ordet “udvikling”. Og jeg kommer til at tænke på de grønne livskraftige men grimme når jeg tænker på vores dagligdag.