Om rigtige ledere – og tvivl.

Hvordan kan det være at rigtige mænd og rigtige ledere aldrig tager fejl – heller ikke når de åbenlyst gør det? I dagens Politiken (4.11.2006) kan man i et portræt “Den driftsikre topembedsmand” læse at Anders Fogh Rasmussen beskyldte daværende finansminister Pia Gjellerup for “socialdemokratisk kammerateri” da hun udnævnte Karsten Dybvad som Finansministeriets øverste embedsmand. Samme Fogh udnævner så senere samme Dybvad som sin nye departementschef. Men i portrættet står også at læse at Fogh har afvist at han fortryder sine tidligere udtalelser om Dybvad!!
Sådan er der formentlig så meget – og Anders Fogh bestræber sig muligvis også på at ligne en Socialdemokrat så meget som muligt nu det har vist sig at være vejen til statsministerkontoret! Men det ændrer ikke på pointen: En rigtig leder viser ikke svaghed og er aldrig i tvivl – og tager i hvert fald aldrig fejl .

Men det er da paradoksalt hvis det virkelig er sådan at en leder kun kan opnå respekt om sine afgørelser hvis de er skråsikre hinside det rimelige? Det er sådan at mange ledelsesbeslutninger træffes på et ufuldstændigt grundlag – ganske enkelt fordi det ikke er muligt at fremskaffe et fuldstændigt grundlag. En sådan beslutning er intuitiv i større eller mindre grad. Så viser fremtiden om beslutningen var korrekt, hvad den meget vel kan vise sig at være. En leders erfaring og indsigt gør forhåbentlig at de fleste intuitive beslutninger er fornuftige – men det forklarer ikke at de skulle blive bedre at at blive indhyllet i en fernis af skråsikkerhed.

Gør macho-lederen sig virkelig bedre overfor personalet? Giver større motivation til at føre visionerne ud i livet? Eller skræmmer det personalet bedre til at rette ind?
Giver det virkelig en slap organisation hvis en leder fremlægger et problemkompleks – skitserer et par mulige handlingsveje med forskellige konsekvenser – fortæller hvad han/(hun?) har besluttet sig for og dermed signalerer at der er truffet et valg som lederen selvsagt står inde for – men samtidig at der kunne have været truffet en anden beslutning…
Det er muligt at den slags ledere findes, men jeg har ikke på fornemmelsen at de er i høj kurs! Nej, en leder i dag er ikke i tvivl, høj cigarføring er det der er stil over, tvivl er for de svage. Men hvorfor er det egentlig sådan?

3 Responses to “Om rigtige ledere – og tvivl.”


  1. 1 Vera Kelgart november 6, 2006 kl. 2:17 pm

    Det ved jeg nu ikke rigtigt om er rigtigt! Faktisk udkommer der da mange ledelsesbibler med mere nuancerede ledelsesbegreber, og der afholdes mange ledelsesuddannelser. Hvad med udtryk som “lederen som coach” og “den lærende organisation”? Skulle man ikke tro at de signalerede et andet værdisæt for ledere end netop skråsikkerhed og tunnelsyn? Eller er det kun ordgejl???

  2. 2 Karen Sejerøe november 7, 2006 kl. 11:53 am

    Du beskriver en type ledere, som formodentligt er i høj kurs.
    Erfaring kan som nævnt give gode resultater, men indsigt, empati og evnen til dialog er andre egenskaber, som lederen bør besidde og udøve.
    Veras blødere ledere er en ny art – hvor findes de?

  3. 3 Helle Andresen november 13, 2006 kl. 6:51 pm

    Det siges jo, at kvindelige ledere er i så høj kurs i disse år, fordi de har et mere humanistisk syn på verden og dermed også på deres medarbejdere; kvindelige ledere er mere intuitive, har mere empati, er bedre til at lytte og indgå i dialog osv.
    Bortset fra, at det ikke afhænger af kønnet. Jeg har selv for år tilbage oplevet, at det blødeste og mest “kvindelige” medlem af en bestyrelse, som jeg dengang sad i, var en mand!🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s





%d bloggers like this: