Om blogskrivning og motiver.

At skrive sine guldkorn (eller bare strøtanker…) i en blog som denne kan føre til ekstra filosoferen over tiderne og tingenes tilstand.

For hvad er den krystalklare lighed – eller for den sags skyld forskel – mellem de blogge som med rette betegnes som et informationsmæssigt gennembrud der har ændret mediebilledet og gjort tilværelsen usikker for magthavere og diktatorer; som i nogens øjne truer journalisterne på levebrødet – og de blogge som mest af alt ligner en offentliggjort personlig dagbog som ingen bør have interesse i eller gide læse?
For det er jo en kendsgerning at værdifuld modinformation er blevet tilgængelig gennem blogge. Men det er lige så meget en kendsgerning at den alt overvejende majoritet af offentliggjorte blogge er jævnt uinteresssante og mest af alt ligner at være skrevet for skribentens egen skyld. (For god ordens skyld – det sidstnævnte gælder også denne blog!🙂 )

Men hvorfor beholder jeg og andre ikke vores dagbøger – og (u)dødelige tanker – i skrivebordsskuffen? Og undlader at slamme cyberspace yderligere til med unyttig information? Det er da svært nok at finde rundt uden at man ligefrem behøver at gøre det sværere selv…?!
Er det en form for ekshibitionisme? Et lønligt håb om alligevel at trænge igennem interessemuren og få flere “abonnenter” på sine skriblerier end sig selv?
Er det fascination af mediet parret med den kendsgerning at det er nemmere at skrive på en PC end i en dagbog i hånden?

Jeg ved det ikke – men jeg synes det er en af tilværelsen paradokser at det indiskutable fremskridt muligheden af blogskrivning er, går hånd i hånd med at det frembringer en farlig bunke ragelse eller ligegyldigheder!
Men det er vel ret beset ikke et særkende ved blogskrivning. Det gælder også det trykte ord: Den indiskutable kvalitet skal findes iblandt myriader af trykte ligegyldigheder og det der er værre…

Konklusion: Tja, for mit eget vedkommende – en måske pervers fascination af at andre ved et uheld kunne komme til at se ens frembringelser, kombineret med en glasklar erkendelse af at lommefilosofien reelt højst er interessant for en selv, giver ingen illusioner om at jeg har gang i noget udødeligt. Men der kommer da nok en strøtanke mere ud af det af og til…

1 Response to “Om blogskrivning og motiver.”


  1. 1 Vera Kelgart januar 29, 2007 kl. 12:55 pm

    Nej ved De nu hvad, hr. Strø. Det er jo den højhellige Web 2.0 De kritiserer! Alvorlig talt, har du da ret, hvad jeg jo var den første til spydigt at bemærke, efter at have set Bloglines fler Mgb store alfabetiske liste over blogge(r?) som man kan tilmelde sig. Ud for antal tilmeldte stod der igen og igen: 1, eller måske 2, eller 3 til de virkelige tilløbsstykker …
    Men lige så alvorlig talt, så er det vel demokratiet i funktion, vi her ser? Og der er jo også trykt slam, som du selv er inde på, hvorfor skal der være renere i cyberspace?
    Det er da positivt, at netop ALLE kan publicere digitalt, snakke med og profilere sig. Men – her er det jo netop, biblioteket skal finde sine ben. Vi er aldeles ikke et sted der langer virtuelle vrøvlepølser over disken, nej vi er det sted og den profession, der formår at sortere alle udgydelserne og informationerne! Heri består fremtidens udfordring. Når alle kan kommunikere, bliver det så meget vigtigere at kunne finde den relevant komunikation eller information.
    Og her synes jeg da at “Strøtanker” godt kan passere det faglige nåleøje …


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s





%d bloggers like this: