Prioriteringsrum

Så er 2 %-besparelserne tilsyneladende nok en gang afskaffet i Københavns Kommune! Det har de været nogle gange i den tid jeg kan huske – omend effekten i organisationen i reglen har været til at overse… Der har været tale om at man satte et nyt navn på et – stort set – forudsigeligt sparekrav…
Således formentlig også nu – men ordene er pæne: Prioriteringsrum, nye og innovative løsninger, optimering af sags- og arbejdsgange m.fl.
Andre ord klinger måske mere tvetydigt: konkurrenceudsætte, reduktion af sygefravær, besparelsespotentiale, effektiviseringspotentiale, budgettilpasning til aktivitet.
Så mon ikke SF og Enhedslisten har ret når de om den nye budgetmodel udtaler: “…De årlige “omprioriteringer” betyder et stærkt pres på de ansatte og institutioner i kommunen. Samtidig betyder årlige “omprioriteringer”, at det politiske udvalgsarbejde i al for høj grad koncentrerer sig om at finde forslag til besparelser, hvorved politiske visioner og forslag til reel omprioritering inden for det enkelte fagområde forsvinder…”

Man kan læse mere om den nye model på kommunens hjemmeside – f.eks her eller (de nævnte partiers forbehold) her.

Man skriver i øvrigt også at 6-by nøgletal og budgetanalyser har vist, at Københavns Kommunes udgifter på en række områder ligger over gennemsnittet.
Kan det konkluderes at udgifter over gennemsnittet er effektiviseringspotentiale og udgifter under er det optimale – ganske uanset om forudsætningerne og de politiske prioriteringer ellers er de samme…
Hvem siger at vi regeres af regnedrenge?

Koordineret materialevalg – en succes i Bibliotekspressen!

Fornylig kunne man læse et indlæg i Bibliotekspressen vedr. koordineret materialevalg i Københavns Kommunes Biblioteker. Indlægget var forfattet af styregruppen for projektet.
Første tanke var hvem den artikel egentlig er rettet til? Formen er en pæn solstrålehistorie om hvor fremragende KKB er… Og som sådan kan man også tro at artiklen mest af alt er rettet mod resten af “omverdenen”. Men den læses jo også af de ansatte i KKB! Hvad man end måtte mene om det koordinerede materialevalg – så har jeg i hvert fald svært ved at nikke genkendende til den virkelighed artiklen serverer. Selv om man overordnet accepterer præmissen at koordineret materialevalg er en nødvendighed – ja, så har det stadig været en stenet vej at komme til hvor vi er nu. Og alle problemer er ikke løst.
Derudover tror jeg artiklen skønmaler den brug der er af de forskellige orienteringsmaterialer som grupperne udarbejder til kollegerne. Jeg er bange for at anstrengelserne ikke står mål med det reelle brug af disse.
At artiklen bringer lidt letkøbte betragtninger til torvs kan man også konstatere: At man ikke ved hvor meget ordningen har sparet har ikke forhindret ledelsen i at udstikke en uspecificeret regning i form af nedlæggelse af 10 stillinger fordelt på 1.1.2007 og 1.7.2007 – hvoraf det ganske vist ikke fremgår hvor mange der er uspecificerede rationaliseringsgevinster og hvor mange der skal henregnes til det koordinerede materialevalg. Men de skal falde ved kasse 1 alligevel.
Som sådan rummer artiklen forskellige provokationer af personalet – og gør egentlig vejen mod at ordningen skal blive en reel succes mere stenet.
Man undres!